Studerende
For studerende
SIBU - Student in business
bliv skarp på dig selv, din uddannelse og din kommende karriere!
SIBU MENTOR PROGRAM
VI HAR LIGE LUKKET FOR ANSØGNINGER TIL VORES FØRSTE MENTORPROGRAM - SKAL DU VÆRE MED NÆSTE GANG?
SIBUs mentorprogram er et tilbud til dig som er studerende på sidste år af din videregående uddannelse i Esbjerg. Her får du en mentor fra en virksomhed med 3- 5 års erfaring, der har en uddannelse som din eller tæt på og med en interesse i at sparre med dig om din udvikling.
D. 3 marts kickstarter vi vores første mentorprogram. Her har vi matchet vores SIBU mentorer med et udvalg af vores ansøgere. Mentorerne fungerer som sparringspartner for hver deres mentee. De er en partner, du kan samtale med om hvad, du har brug for ift. din karriere. Det kunne være:
- Indsigt i et erhvervsområde
- Overgangen fra dit studie til det første job
- Jobsøgningsprocessen
- Inspiration til anvendelse af teori i praksis og større projekter, hvad der kan hjælpe dig på vej i din fremtidige erhvervskarriere.

Hvad får du ud af mentorprogrammet?
Som studerende i SIBU mentorprogrammet får du mulighed for at lette overgangen fra dit studie til det første job.
Mentorrelationen kan give dig en tidlig kontakt med erhvervslivet, så du får bedre indsigt i, hvordan din uddannelse kan anvendes efter afsluttet studietid, samt hvilke forventninger arbejdsmarkedet kan have.
Det kan også føre til, at du får et nyt syn på din uddannelse, og hvad den kan bruges til.
Sidste men ikke mindst er mentorrelationen en mulighed for at få sparring og vejledning til at holde fokus og træffe beslutninger for din fremtid.
Hvad er min opgave i mentee?
For at deltage i mentorprogrammet skal du være topmotiveret for at skabe dig en udvikling af relationen.
Det er din opgave at tage ansvar for jeres mentorrelationen, at forberede samtaler, sende en mødeindkaldelse, en dagsorden samt at skrive et referat med fokuspunkter som du vil arbejde med frem mod næste møde.
Du skal indstillet på at være fleksibel ift. mødetidspunkt og mødested for samtalerne.
Hvem er min mentor?
Din mentor er fra en virksomhed i Esbjerg og omegn. Han/hun har 3- 5 års erfaring, en uddannelse som din eller tæt på og har stor interesse i at sparre med dig om din udvikling.
Din mentor bruger sin tid, viden og erfaring til at udforske og understøtte din udvikling og at komme med forslag til tiltag, der kan føre dig i den ønskede retning.
Mød 2 af vores mentorer i videoen lidt længere nede på siden.
Hvor kommer min mentor fra?
Din mentor kan komme fra en af følgende virksomheder, som har stillet en eller flere mentorer til rådighed:
Deloitte, Esbjerg Kommune, Quantity Digital, Sydvestjysk Sygehus, VIKING Life-Saving Equipment A/S, Quiqa, 2care4, LEO Pharma, Rambøll, Sydvestjyske Museer og Glycom/DSM.
Hvordan ser forløbet ud?
Mentorprogrammet starter officielt den 03. marts 2021 ved et Kick off. For inden dette vil du have modtaget et materiale, som du bedes have læst, ligesom der vil være ting for dig at forberede.
Til Kick off bliver du klædt på til opgaven som mentee i en mentorrelation, og din mentor vil blive klædt på til sin rolle.
Herefter mødes I for første gang. Fra marts 2021 til december 2021 mødes i 6 gange, hvor dagsordenen er din. Halvvejs i forløbet vil der være et midtvejsmøde, hvor adm. Direktør Anett Egsgaard, Telesikring faciliterer en spændende workshop om coaching, og hvor der er mulighed for at netværke med andre mentorer og mentees.
Mentorprogrammet afsluttes i december 2021 med et fælles arrangement for alle mentorer og mentees, hvor faglighed og netværk vil være i centrum.
Hvordan findes min mentor?
Du søger om at få lov til at være en del af mentorprogrammet.
Du opretter dig i vores rekrutteringssystem, hvor du blandt andet skal uddybe din motivation for hvorfor du gerne vil deltage.
Der er et max antal pladser og SIBU står for matchet mellem dig og en mentor.
Gør dig umage med din ansøgning og giv SIBU et godt udgangspunkt for at lave et match.
Så har du gjort dit. Vær forberedt på, at selvom vi i SIBU gerne vil finde en mentor til alle, så vil nogle være heldige og få et match, og andre ansøgninger kan vi desværre ikke imødekomme i første omgang.
sibu's kampagne video 2020
bliv mentee i sibu's mentorprogram
Hvad kan du, som studerende, få ud af at være mentee i SIBU's mentorprogram? Hvem kan søge som mentee og hvornår kan man søge?
Det kan du se i denne kampagne video, samt læse mere om her på siden.
HVORDAN MATCHER VI DIG MED DIN MENTOR?
MØD HR-PARTNER, ANNE SOFIE SKOU JESSEN
MØD 2 AF VORES MENTORER:
SARA SOMMER & MORTEN MARKVART
Sara Sommer, HR Udviklingskonsulent fra Esbjerg Kommune og Morten Markvart, Ingeniør ved Rambøll er 2 af, vores i alt, 15 skarpe mentorer i SIBU's mentorprogram, der står klar til at vejlede dig som kommende SIBU mentee.
Tidslinje med milepæle i mentorprogrammet

11.01
/2021
Ansøgningsfrist for at søge om en plads i mentorprogrammet.

marts-dec.
/2021
6 samtaler mellem mentorer og mentee

25.01.
/2021
Besked om match

dato følger
Midtvejsworkshop for alle

03.03
/2021
Kick off for alle mentorer og mentees
+ første samtale

dec
/2021
Fælles afslutning for alle
Mads Borch Lauridsen
Business Development Student Assistant
VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S
Trine Lauridsen
Sales Assistant MES Passenger
VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S
Daniel Kristiansen
Graduate Sales Trainee
VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S
Studiejob
Et studierelevant arbejde under uddannelsen har for dig som studerende mange fordele:
- Få erhvervserfaring inden det første job
- Få mulighed for at bringe din viden fra studiet i spil
- Få trænet dine evner til at prioritere
- Få adgang til et relevant erhvervsnetværk
Få et fuldstændigt overblik over dine muligheder for studiejobsøgning på: www.businessesbjerg.com
Sydvestjysk Company-dating
Både studerende og virksomheder har stor
gavn af at lære hinanden bedre at kende
Mange virksomheder vil gerne åbne deres virksomhed mere overfor grupper af studerende og SIBU vil gerne arbejde for, at det bliver mere udbredt og struktureret. Et større fælles arrangement Sydvestjysk Company-dating med mange studerende på besøg i virksomheder er dog udskudt til 2022 pga. Corona
Har du, dit studiehold eller gruppe særlige ønsker til besøg i konkrete virksomheder - så kontakt SIBU.
Andre tiltag:
Semesterpraktik
Semesterpraktik er en oplagt mulighed for at komme tættere på virksomhederne. I SIBU arbejder vi på, at så mange virksomheder som muligt tilbyder praktikker til studerende.
Projektforløb med studerende
En mulighed for at komme tæt på virksomhederne. Gennem et projektforløb får du/I god mulighed for at undersøge interne forhold eller få løst specifikke problemstillinger, og dermed få en bedre fornemmelse af det fremtidige jobmarked.
Co Business Graduate Program
Byd dig til i kampen om at deltage i et 2 -årigt Graduate Program, hvor du får faglig og personlig udvikling, skræddersyede kurser, hurtig og bred erfaring fra tre virksomheder samt et stort netværk. Kontakt SIBU for at høre mere.
Lokale messer
En god anledning til at få viden om den lokale jobsituation og blive synlig overfor en række spændende virksomheder:
- Karrieremesse Esbjerg – Speeddating med virksomheder og 1.200 dimittender og studerende fra de videregående og ungdomsuddannelser. Se mere på: www.karrieremesseesbjerg.dk
- Dit Karrierevalg – Speeddating mellem virksomheder med elever/lærlinge og grundskolens 8/9 klasser sammen med dine forældre. Mere info følger snarest.
- Jobdating, Esbjerg – Find din næste medarbejder på Jobcenter Esbjergs Jobdating arrangementer. Se mere på: www.esbjerg.dk